Nye sommerdesigns

Jeg tror godt, at I efterhånden har regnet ud, at jeg er vild med TERN, og denne sommer er ingen undtagelse. Jeg har lavet 2 nye designs med tern, en i flerfarvestrik på bærestykket og en med 2-farvet rib på bærestykke.

Først ser i Sommer Rektangler i røde og pink nuancer. Modellen er strikket oppefra og ned i 2 forskellige kvaliteter garn, Fio som er det melerede bundgarn, som du finder link til her og Baby Cotton som jeg har brugt på bærestykket i rød og pink og som du finder link til her.

Modellen er jo oplagt at strikke i rester, og gerne mange forskellige farver, alt er muligt, fri leg 🙂

Opskriften på Sommer Rektangler finder ud her

Den anden model jeg har designet til denne sommer, er modellen herunder, Sommer i Byen. Et design som slog ned i mig som et lyn, da jeg en dag i foråret, stod i det store kryds på Herlev Hovedgade og ventede på grønt. Kiggede op på bygningen og så pludselig et bærestykke for mig. Ja, sådan kan det gå 🙂

Denne model er også strikket i Fio og Baby Cotton, så følg linkene højre oppe.

Vil du købe opskriften skal du derimod følge dette link.

 

Det tredje design er Sommer Bølger, som jeg kalder t-shirten herunder. Den er modsatte de 2 første, strikket nedefra og op, i et flot hulmønster, med en næsten grafisk effekt, som jeg synes ligner bølger. Garnet er en blanding af bomuld og hør, skønt og køligt til varme dag. Følg linket her for at se farvekortet og følg linket her for køb af opskriften.