Workshops og højskoler i ind- og udland 2025
Strik på Ærøhotel/Fie’s Strik
Få pladser tilbage
Weekenden d. 28. februar + 1. og 2. marts/2025
Ærø hotel har i samarbejde med Fie’s Strik (Ærø) har arrangeret en herlig weekend i strikkeriets tegn.
Du kan læse meget mere og tilmelde dig ved at følge linket her.
Strik nye teknikker med dine garnrester
Få masser af strikkeinspiration på denne uges strikkekursus på Askov Højskole.
Ugen indeholder et varieret program af forskellige, spændende og dekorative strikketeknikker, som du som kursist sætter sammen til din egen og helt unikke projektpose. Teknikker, som du senere, hjemme igen, kan anvende til at pift kedelig, slidt og ensfarvet strik op med.
Vi skal væve på retstrik, hvilket giver et utrolig lækkert stykkes tekstil, som danner bunden for din pose, mens resten af posen strikkes i en kombination af den estiske teknik Roosimine, samt dekoration på strik i form af hækling og ”broderi”.
Du melder dig til på Askovs Højskoles hjemmeside under Korte Kurser eller klikker videre her.
Bosei Højskole uge 8/2025
I uge 8 på Bosei Højskole møder du hele 3 undervisere
Jeg er med dig de første 2 dage, hvor vi strikker variationer over 2-farvet rib med de medbragte rester. En spændende teknik, som læner sig op ad flerfarvestrik, men med kombinationen af ret og vrangmasker, giver et lækker tekstur til dit strik.
Du kan følge linket her og læse meget mere.
Strik uden grænser, Lise Lund Højskole uge 17
På Lise Lund Højskole vil jeg i uge 17 undervise i forskellige spændende teknikker, med fokus på farver og dekoration.
Følg linket her og læs mere og for tilmelding.
Udstilling på Strikkemuseet i Stubbekøbing
I sommerhalvåret 2025 skal jeg udstille på Danmarks eneste strikkemuseum, som ligger i Stubbekøbing.
På udstilling kan man blandt andet se udvalgte designs fra min bog Strik TERN, hvor jeg har eksperimenteret med forskellige teknikker, som giver flotte tern, vævning på retstrik, hækling på glatstrik og tofarvet rib. Medbringer også lidt hemmeligheder, som jeg pt arbejder på 😉
Klik ind her og læs mere om museet.
Strik en Grøftekant Bornholms Højskole i uge 32
Denne uge vil indeholde et varieret program af forskellige teknikker hvor brugen af farver spiller en central rolle. Stine Hoelgaard Johansen, ugens underviser, vil guide og inspirere og kursisterne til at strikke deres helt egen blomstrende grøftekant. En uge hvor kreativiteten i højsædet, med fokus på strå, bær, blomster og blade.
Vi skal afprøve forskellige ”blomstrende” teknikker og derudover strikke 3-dimentionelle blomster til at sy på strikken. Slutteligt kombinerer hver deltager de forskellige teknikker til et personligt stykke strik, en projekttaske, forsiden på en pude, en lille pung eller lign.
Marokko i uge 40/2025
udsolgt
Billetsalget er begyndt, du kan læse mere her
Skriv dig evt på venteliste hos Marianne på www.marokkoindefra.dk
Røddinge Højskole/ uge 47
Alle strikkere med respekt for sig selv har alt for meget garn liggende. Rester fra tidligere projekter. Fejlkøb. Garn fra projekter, der ikke blev til noget, og garn man ikke kan huske, hvorfor man ejer. Men nu skal de bruges! Så i denne uge strikker vi med rester.
Vi starter ugen med at lægge resterne frem og udvælge farver og kvaliteter til vores egen og helt unikke udgave af Restetrøjen Topdown, som er et design der findes både som kort og lang trøje. Restetrøjen Topdown kan strikkes med 2 og op til 5 tråde, alt efter tykkelsen på garnerne, hvilket også gør det muligt at lave ”glidende” overgange.
Undervejs får du masser af inspiration til, hvordan garnresterne kan sættes sammen så trøjen får sit helt eget unikke udtryk.
Der bliver også mulighed for at strikke en pung eller en taske af rester. Kun fantasien sætter grænserne her.
I ugens løb krydres undervisningen med andre sjove og farverige teknikker som tofarvet rib og løkkestrik, som begge er velegnet til restestrik.
Find dine garnrester frem og kom til et inspirerende kursus med masser af restestrik.
Kurset henvender sig både til begyndere og øvede.