Jeg er blevet spurgt om jeg vil lave en ekstra strikketur til Marokko i år, og mit svar, uden forbehold, JA …. jubiiiiii ….
Marianne har fået plads til mig i uge 21/2025 maj måned i et ellers tætpakket program. Jeg glider lige ind efter en uge med yoga og før en uges strik med Inga Walløe.
Jeg har planlagt at vi skal strikke Marokkos former og farver og afprøve to, synes jeg, spændende teknikkerne, 2-farvet rib og Gobelinstrik.
I den flotte farverige rib, men masser af mulighed for leg og egne kombinationer og mønstre, er det oplagt at strikke en projektpose.
I Gobelinstrik, tager vi udgangspunkt i deltagernes billeder og indtryk fra rejsens første dage, og strikker dem, mere eller mindre naturalistisk til forsiden af en pude, eller endnu en projektpose eller måske en fint billede, som hjemme i Danmark igen kan rammes ind og minde dig om en fantastisk uge i Marokko, som ud over 15 timers strikkeundervisning, byder på ture til de nærmeste byer, hamam, besøg hos de lokale væver, en tur til havet, hvor du kan tage en dukkert og shoppe. I huset hos Marianne og Abdel, får du lækker, hjemmelavet traditionel marokkansk mad, mums siger jeg bare 🙂 Ugen sluttes af med 1½ døgn og enkelt overnatning i Marrakech.
Hvis du vil vide mere om rejsen skal du følge linket her .
Tilmelding sker til Marianne på mailen info@marokkoindefra.dk eller følg linket her.