Tour de France kommer til Danmark i år, det tror jeg ikke har undgået nogens opmærksomhed.
I forbindelse med den begivenhed og de 3 etaper, som afholdes her i landet har jeg designet en Touren – Bøllehat for Hobbii. Hatten er klassisk og enkel, og kan med sin neutrale form, bruges af måde mænd og kvinder, børn og voksne. Du kan hækle den i 4 udgaver:
- den ensfarvede gule = førertrøjen
- den ensfarvede grønne = sprintertrøjen
- den ensfarvede hvide = ungdomstrøjen
- den hvide med røde prikker = bjergtrøjen
Det kan også være at du giver den gas og hækler den i helt andre farver, striber eller med prikker i forskellige farver. Lige meget hvad du gør, så er opskriften GRATIS, og kan hentes lige her.
Håber at du får lyst til at hækle en Touren – Bøllehat, finde cyklen frem og køre ud i smukke sommer Danmark 🙂